http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Det er ganske vist - og meget trist !



At alle levende arter har et territorium og ser det som deres jagtområde,
Men mennesker fik indrettet deres på en alt for dominerende måde.

De vidste at de var blevet skrøbelige da de mistede deres pelse
Og så sammenhold som det bedste middel til at kunne frelse,

Flest muligt fra at ende som byttedyr for stærkere racer,
Derfor troede de blindt på de højtråbendes fraser,

Når der blev råbt op om fællesskab og sammenhold
fik i første omgang samlet flokkene på borge - uden vold.

Der var heller ikke noget galt med den metode
Men det blev alligevel ikke så godt som de fleste troede,

Det hang sammen med at der var nogle få,
Som havde en natur der var både overmodig og rå.

Deres behov for at brillere og beherske reviret blev til mange lande og stater,
Organiseret som uigennemtrængelige, stærkt befæstede reservater.

De gav disse steder navne, nogle blev høvdinge og satte grænser med vagter
nægtede at lukke de naboer ind som de mistror og foragter.

På den vis fik de som befandt sig og blev født indenfor rammen
Påbud om at det gjaldt om at forsvarer borgen og holde sammen.

blev udtænkt forskellige skikke, sprog og væremåder
Tilrettelagt så listigt at det for dem der boede andre steder - blev til gåder.

Det gav nabostrid og blev årsag til mange blodige krige
Som samtidig gjorde nogle fattige og andre rige.

Alligevel kaldte enhver sig for borger - fordi de holdt til på en borg,
Og bildte sig ind at alle kunne få lige andele i en fælles omsorg.

Det var nu ikke sådan det gik - nogle fik for lidt og andre for meget
Når mange er samlet og låser sig inde bliver fordelingen af goderne ofte speget.


For selvom mennesker ligner hinanden er der ikke to som er ganske ens,
Nogle er store, andre er små, nogle går tungt og andre er let til bens.

Sådan er det med både det ene og det andet,
Og det de ønsker, vil og kan - er også noget blandet.

Det var vel derfor de som førte an mente der måtte regler og love til,
I deres opfattelse stod der nemlig meget på spil.

De ville for enhver pris bevare deres ophøjede status,
Når de blev beundret føltes det som en herlig rus.

Derfor påstod de, at alt hvad de bestemte var godt og retfærdigt,
Og så selv det de gjorde som beundringsværdigt.

Men Aserne syntes at de overdrev deres egen betydning,
Og så deres hovmod og stolthed som erindringsforskydning.

I deres øjne er mennesker en flok primitive og selvglade aber,
Som bruger en stil der er meningsløs, bestialsk og makaber.

De forsøgte at dæmpe de mest barbariske gemytter,
Men indså hurtigt det var spildt overfor nogle som ikke lytter.

Selv var Aserne ubetvingelige - havde intet at frygte,
Deres udødelighed er mere og andet end et skødesløst rygte.

Derfor tav de og lod menneskene fortsætte deres dårskaber,
De er jo ikke andet end kluntede aber.






Back to content | Back to main menu