http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Det er ganske vist - og meget trist !



At nogle menneskers forhold til både poesi, humor og musik,
Får dem til at se på det som om det er narrestreger og mystik.

Vi ravne og Aserne ser dog klart og fuldkommen tydeligt,
At de kunstarter bør betragtes som meget vigtigt og - frydeligt.

Vi har lyttet opmærksomt til musikken og kender poesien,
Og ved at det er fra humorens væsen begge kunstarter får energien.

Men mange menneskers synsvinkel er præget af nutidens levestandart,
Hvor alt for meget bliver idealiseret og tvunget op i en meningsløs fart.

Det er en følge af den samfundsstruktur som blev knæsat i oplysningstiden,
Og som på mangfoldig vis har udartet sig heftigt lige siden.

Mænd som Voltaire og Rousseau ville nedbryde den styrende feudalisme
Med deres egne ideer der var præget af en mere ligeværdig idealisme.

Der er tale om en meget snørklet, langvarig og risikofyldt proces,
filosofiske ideer der har rødder helt tilbage til Sokrates.

På trods af, at han gik ind for de forhadte aristokratiske former,
Som lå milevidt fra oplysningsfolkenes idealistiske normer;

den gamle græker atter og atter frem som forgangsmand,
Når idealistiske grublere vil påpege deres filosofiske viden og klare forstand.

Men det er måske noget de gør fordi de vil have understreget,
At de har været grundige med både at undersøge og læse meget.

I fortiden var det kun de kultiverede og munke som kunne læse og skrive,
Og munkene var slemme til at underkue folk med trusler om straffe og at overdrive.

På den vis medvirkede de til at styrke tyrannernes homofoniske modus operandi
Ikke mindst fordi deres tro havde berøvet dem selv evner udi - ars a´mandi.

De religiøses topfigurer - lige fra præster til paver - var en magtfaktor,
Som var i stand til at beherske folk ved at true dem med fromme ord.

Der var for få jævne folk som turde indse at disse helliges fromhed
Dækkede over at deres trosbekendelser ikke rummede andet end tomhed.

Det var meget stærke kræfter oplysningsfolkene kæmpede imod,
Og der er ikke noget som viser at de lavtstående og undertrykte forstod,

At den homofoniske metode var sagens kerne - og dermed hovedsagen
I alle vidnesbyrd de filosofiske forgangs mænd havde lagt for dagen.

Vi bliver desværre også nødt til at henvise til den bedrøvelige realitet
At der i folkestyrets ide er indeholdt en påtrængende modalitet.

Det er i flertalsstyre ikke nok at der er nogle- ganske få stykker,
Som vil bekæmpe og fjerne tyrannernes status og selvglade nykker.

De velmenende reformister overså en væsentlig ting i menneskers sind
Nemlig at de ofte ukritisk følger den mest fremkommelige vind.

Mange har også haft besværligheder med at kunne tyde
Hvordan de skulle opfatte og forstå både ord - og musikalske lyde.

I den samlede flok er der alt for mange som er både feje og bange,
Så de ukritisk bifalder mange falske og uharmoniske klange.

Vi har også nævnt det før - så det er langt fra hemmeligt,
menneskers sind er småligt og ikke udpræget taknemmeligt.

Det er også vigtigt at huske de sagtens kan være mange om at tage fejl,
Ikke mindst når de vælger at se - sig selv - i regenternes spejl.

De er underlagt lovgivningsmagtens forbud og flertalsbestemmelser,
Som har fralokket enhver loyalitet til selvstændige fornemmelser.

Det gjaldt i fortiden og det gælder desværre stadigvæk
At man opnår mest ved at ved at holde igen med modvillige træk.









Back to content | Back to main menu