http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Sikkerhedsstyrelsen på snusjagt

Arkiv 2017


En myndiged ved navn 'Sikkerhedsstyrelsen' har fået til opgave at jage folk der handler med snus. Det foregår ved at 'Sikkerhedsstyrelsen' pløjer rundt på Facebook. Man ved naturligvis at statsmagtens sikkerhedsparanoia er gået langt over gevind, når den jager folk der handler med snus. Snus!



Læs fra Berlingske online: Sikkerhedsstyrelsen jagter illegale snussælgere på Facebook

Hvordan skal vi lige opfatte begrebet 'sikkerhed' i denne sammenhæng? Hvad er risikoprofilen for snus i forhold til terrorister? Er det at forbruge snus en forbrydelse på linje med at slå tilfældige mennesker ihjel? Hvis snus er en forbrydelse – hvem er så offeret og hvem er gerningsmanden...?

Åbne/lukke sider på Facebook

Handlen med den 'farlige' og 'forbudte' snus finder sted ved at de handlende åbner en Facebook side med et kryptisk navn. Umiddelbart skulle man mene at siden må hedde noget i stil med 'snus'. Men snus brugerne bliver udspioneret af 'Sikkerhedsstyrelsen'. Så snus brugerne skal bruge kode navne.

En af 'koderne' for snus på Facebook er 'Jysk sengetøj'. Hvordan det så lige giver adgang til snus ved vi ikke noget om. Men det er givet at de højtidelige detektiver i 'Sikkerhedsstyrelsen' forfølger ethvert spor. Så de holder vel øje med 'Jysk sengetøj'. Hvem ved, måske er der en snus terrorist gemt i hovedpuden! Det gælder om at være på vagt!

Dumme danske EU dukse

Det er ikke længe siden EU udstedte forbud imod handel med snus i hele EU (undtagen Sverige, som har en permanent undtagelse). I Danmark har man forsøgt at 'fortolke' sig ud af problemet med EU forbuddet. Men sundhedspsykopaterne i EU bryder sig ikke om den mindste sprække i forbuds manien overfor tobak. Ikke engang noget snus må slippe udenom deres forbuds mani. Så den store EU bøhmand har skræmt Danmark til at håndhæve EU's idiotiske forbud imod snus.

Det er åbenbart blevet 'Sikkerhedsstyrelsens' opgave at gå på jagt efter den snus som sundhedspsykopaterne i EU ikke vil have i EU borgernes mund. Danske munde falder ind under EU's overvågning! Og vi kan ikke have noget snus der ligger og roder i en dansk mund!



I stedet for den dumme danske dukse adfærd, kunne myndighederne ignorere det, når nogle danskere køber snus. Risikoen ved at bruge snus er demonstreret til at være 'praktisk taget harmløst'. Er der virkelig ingen i Danmark eller EU der spørger sig selv hvorfor de er så glade for snus i Sverige?

Åbenbart ikke. Alle ryster i bukserne af skræk når sundhedspsykopaterne ruller med øjnene og skriger på forbud! Den forbudte snus! Uha-uha!

Statsmagtens bundløse idioti

'Sikkerhedsstyrelsens' paranoia overfor snus er betegnende for hvilken grænseløs idioti der kultiveres i statsmagten. Hvis 'eksperter' kan få snus forbudt fordi det angiveligt er 'farligt', så kan man kun gisne om hvor mange andre falske 'bøhmænd' der bruges til forbud. Og giver forklaring på hvorfor vi har så mange love.

Tobak-jatak.dk
D. 5-3 2017







Back to content | Back to main menu