http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Hvis det er livsfarligt, så ti stille !

Arkiv 2013 > Arkiv 2012

Det handler om rygestoppillen "Champix" som medicinalfirmaet Pfizer producerer og om lægemiddelstyrelsen håndtering af deres viden om de indberettede livstruende bivirkninger, der er forbundet med indtagelse af Champix.

Svimmelhed, synsforstyrrelser, depression, selvmord(sforsøg), bevidstløshed, hjertetilfælde... og død, er blot nogle af de indberettede bivirkninger ved Champix.



Champix er den - ikke særligt fantastiske - pille, der - angiveligt - skulle kunne hjælpe rygere til at kvitte smøgerne. (Det er svært at ryge, når man er død)... Selv de mindst farlige oplyste / kendte bivirkninger ved Champix overskygger langt ubehaget ved at stoppe med at ryge uden "hjælpemidler".

Andelen af rygere, der stopper med at ryge på Champix, er ikke imponerende stor og om der er tale om en reel effekt eller blot placeboeffekt suppleret med en vis effekt af samtaler vides ikke. (Samtaler tilbydes normalt ikke som supplement til pillerne med mindre man deltager i undersøgelse af pillernes effekt), Sagt med andre ord, så sælger Pfizer sandsynligvis ikke andet end
falske håb og livstruende bivirkninger til rygere, der overalt i samfundet presses til at søge lægehjælp til at kvitte tobakken.

Lægemiddelstyrelsen vil ikke kræve røde trekanter på rygestoppillerne på trods af, at svimmelhed, synsforstyrrelser og bevidstløshed er kendte bivirkninger af rygestoppillerne - og det er da slet ikke på tale at fjerne de livsfarlige rygestoppiller fra det danske marked. Når lægemiddelstyrelsen tilsyneladende ikke finder det hensigtsmæssigt at forbyde de livsfarlige rygestoppiller, så vil det da i det mindste være relevant med trafiksikkerhedsadvarsler på rygestoppillerne.

Lægemiddelstyrelsen fastholder imidlertid nidkært, at
fordelene ved Champix opvejer risikoen. Fordelene! Hvilke fordele? Og fordele for hvem? Der kan vist udelukkende være tale om fordele for medicinalfirmaet Pfizer og for de folk Pfizer har på lønningslisten.

Pfizer advarer selvfølgelig ikke deres godtroende kunder om de livsfarlige bivirkninger der er forbundet med at tage rygestoppillen. For Pfizer er der nemlig tale om en gigantisk pengemaskine.... De har investeret tonsvis af penge i deres "
war on tobacco" specifikt med henblik på at presse rygerne til at blive forbrugere af deres rygestopprodukter i stedet for at nyde tobak. Pfizer har ingen som helst interesse i at ødelægge denne forrygende pengemaskine. De har massivt udbredt deres menneskefjendske sundhedstyranni i hele verden for at opnå økonomisk vinding til dem selv. Det sætter de da ikke frivilligt over styr, bare fordi nogle rygere bliver syge og dør. De erstatningssager, der måtte komme, er som små dråber i havet i Pfizers økonomi.

I Sundhedsstyrelsen er to ud af de fem læger, der er ansat til at udarbejde de anbefalinger landets læger skal følge vedrørende rygestoplægemidler, på lønningslisten hos Pfizer. Mon ikke også der skulle gemme sig nogle ansatte i lægemiddelstyrelsen som er på flere lønningslister end statens? Lægemiddelstyrelsens beslutninger oser i hvert fald langt væk af beslutninger motiveret af alt andet end omsorg for borgernes ve og vel. Det er fuldkommen grotesk, at vi som samfund tillader, at magthavende eksperter i statens tjeneste samtidig har økonomiske interesser i de områder de udstikker retningslinjer for. Det er dybt utroværdigt og aldeles forkasteligt.
Landets læger, der ordinerer Champix, og danske rygere, der er blevet hjernevasket gennem massive bjerge af propaganda til at søge hjælp til rygestop hos deres læge, bliver ikke advaret om de livstruende bivirkninger ved Champix af lægemiddelstyrelsen eller sundhedsstyrelsen. Rygestopperne tager Champix i den tro, at de er i gang med at forlænge deres liv, og så er de i virkeligheden det stik modsatte.....

Det er i øvrigt ganske interessant at iagttage, at når rygestoppillen forherliges i reklamer og medier, så foregår det under betegnelsen: "ryge
stoppille", men når skidtet viser sig at være farligt, så er det pludselig bare en "rygepille" eller en "rygerpille". Altså noget drug som rygere indtager - til fare for deres omgivelser... Medierne går i selvsving over at en buschauffør måske tager pillerne til fare for passagerer og andre trafikanter, men at rygestoppillerne er livsfarlige for rygerne, det rager tilsyneladende medierne, vores lovgivere og staten en høstblomst....

Havde hele denne historie handlet om en vred kamphund i Vestjylland, så havde vores folkevalgte på nuværende tidspunkt stået på tæerne af hinanden for at gennemføre en stramning af hundeloven, men når der er tale om rygestopprodukter, der er farlige for rygere, så er vores folkevalgte så stille, at man kan høre naboen sluge sin Champix.

Vi har kun en ting at tilføje, og det er: Champix?.
...... Keep on smoking!


Nedenfor nogle af Ekstrabladets artikler om emnet. Artiklerne er blevet bragt i forbindelse med, at Ekstra Bladet har søgt aktindsigt i lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase.

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1690739.ece
Ekstra Bladet 4. januar 2012 2400 sagsanlæg over rygerpille

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1686729.ece Ekstra Bladet 7. januar 2012 Champix: 174.718 bivirkninger i Europa - Dødsfald og alvorlige bivirkninger ved rygestoppillen Champix har hærget hele Europa

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1684811.ece Ekstra Bladet 4. januar 2012 2400 sagsanlæg over rygerpille

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1683094.ece Ekstra Bladet 31. december 2011- Dobbeltspil: Anbefaler farlig pille - arbejder for firmaet bag

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1682580.ece Ekstra Bladet 30. december 2011 Livsfarlig mistanke: Rygestoppillen Champix har dræbt tre danskere

Andre kilder vedrørende Champix:

http://www.apoteket.dk/Laegemidler/Medicinhaandbogen/MedicineHandbookItemPage.aspx?id=4063

http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/praeparatanmeldelser/arkiv/champix_vareniclin.htm




Back to content | Back to main menu