http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Hønsefødder og gulerødder og halsen af en svane,

Arkiv 2013 > Arkiv 2012 > Arkiv 2011

Hønsefødder og gulerødder og halsen af en svane,



den der kysser pigerne har en hæslig vane!

Sådan sang vi da jeg var barn og hæslige vaner er der nok af -
især alle dem andre har.

(I forhistorisk tid - før menneskers livsvilkår blev datomærkede, druknede i dokumenter og bankforbindelser - var vanerne guddommelige skikkelser der tog sig af væsentlige ting, som jordens frugtbarhed og vores forhold til hinanden, de sang smukt og stimulerede folk så de blev livsglade og morede sig sammen!)

Men tiderne skifter, der er intet guddommeligt ved nutiden!

I dag bliver menneskers livsvilkår styret af sundheds organisationer som:
FN - EU - WHO og det er ikke skønsang der lyder fra dem og deres medløbere. De vil vore hæslige vaner til livs og deres propaganda og kampagner lyder i mine øre som udslip fra store gylletanke!

De toneangivende i vore dagblade og andre informationskilder skråler med på organisationernes slagsange, som klinger hult og falsk og har tekster som kan tage humøret fra enhver.

Disse velorganiserede broderskaber - som organisationerne er - har med vold og magt skræmt folk til at underkaste sig regler, gjort nogle til helte og andre til skurke og kræver ydelser, eller måske skulle jeg hellere kalde det beskyttelsesafgifter imod fjender som de selv har skabt, ved påstande om hvad dem de kalder for skurke er ude på. Det er den metode man i alle nationer igennem tiderne har brugt for at opretholde det der kaldes civiliserede samfund. Og de har haft forholdsvis let spil, ved at sætte folk op imod hinanden.

Når man fremkalder modsætningsforhold og splid, er folk optaget af at skændes indbyrdes og bemærker ikke hvad det egentlig er som trækkes ned over dem af regler og afgifter - heller ikke at det der bliver krævet ofte er meningsløst og til mere skade end gavn.

Jeg har set det ske igen og igen og der er intet som tyder på det vil ændre sig.
Det påstås at kappestrid og rivalisering er sundt og giver gode resultater, fordi det får os til at yde mere.

Det nægter jeg at tro på.

Jeg har set at nederlag får det værste frem i den der taber en strid, og bliver til nye kampe.

Det er med andre ord kampene om at vinde - eller tabe - der holdes liv i.
Resultatet er utilfredshed, som giver grobund for endnu flere tilrettevisninger, og når jeg ser på det som præger vores samfund i dag er der mange af det der kaldes hæslige vaner, men bare rolig, der sættes hårdt ind på at få dem udryddet. Hver dag - næsten - kommer der forbud imod det folk har vænnet sig til, og i de fleste tilfælde har været glade for. Det gælder for spisevaner - vaner om at omgås hinanden - talevaner - ja selv tankevaner (som ingen har mulighed for at afsløre) bliver gjort til emner for lovgivning, forbydes og ender i straffeloven så overtrædelse af dem kan give bøder og frihedsberøvelse.

Som kronen på værket er det lykkedes for
WHO - bakket kraftigt op af den underafdeling som kalder sig Kræftens Bekæmpelse - at gøre tobaksrygning til en farlig og smitsom sygdom (smittekilden kaldes for passiv rygning) til stor undren for adskillige som i årevis har haft stor glæde ved tobaksrygningens stilfærdige nydelse, uden de har mærket andet end at denne vane var behagelig, afstressende og fornøjelig, men også dyr fordi den var pålagt store afgifter der overstiger hvad det faktisk koster at bringe tobaksvarer på markedet.

Og for det ikke skal være løgn vil organisationerne gentage succesen med en lang række andre tiltag imod nydelsesmidler som: øl, spiritus, fede spiser, slik - ja stort set alt hvad der forsøder tilværelsen og får os til at have det rart med os selv og hinanden. Til erstatning - noget skal der jo til for at få flertallet til at sluge denne udryddelse af -
hæslige vaner - har jeg hørt der er planer om at indrette løbehjul rundt omkring på forskellige institutioner, magen til dem der allerede findes i bure for hamstere og mus. Det bliver godt nok nogle enorme hjul, men så har vi dog lidt at fornøje os med, det bliver den rene fryd at se når både store og små knokler rundt i dem.




Back to content | Back to main menu