http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 29 : I den periode Oda besøgte Gurre traf hun flere af Aserne.

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 14 - 32






I den periode Oda besøgte Gurre traf hun flere af Aserne.

De dukkede op, gav sig til kende, talte lidt med hende og forsvandt igen. Hvor de tog hen og hvor de kom fra, sagde de ikke. Hun havde taget et par foto af Frigg, og sagde at hun nu kunne bevise at både Frigg og Gefion eksisterede, men Frigg lo og sagde:

- Du kan da bare selv lave billeder som det af Odin. Men du bilder dig måske ind at det du samler i den lille kasse beviser mere end det du selv laver.
Det kun Abeloner som tror på de tekniske hjælpemidler. Glem den fjollede ammestue historie, fra din mor. Du hører til hos os.

Den bemærkning fik Oda til at finde det gamle foto hun havde gemt frem og betragtede det med en del skepsis.



I årevis havde hun troet på sin mors historie om den fadæse det var, at den mand Oda troede var hendes far kom med begravelsesblomster dengang hun lige var blevet født. I det hele taget havde Odas mor gjort meget ud af at fremhæve den mand hun var gift med som noget enestående. Men havde det været andet end ammestuesnak - det hele.

Og hvilket bevis var der i det billede af de to i høstakken.
Det var jo bare som de andre påstande Abelonerne pralede med.
Ravnene morede sig også af deres trang til at dokumentere og føre beviser for næsten alt ved hjælp af tal.
Oda havde for længst indset at det meste af det
Abelonerne troede på var tom snak.

Allerede da hun blev sendt i skole og præsenteret for det der blev kaldt for lærdom, havde hun gennemskuet det der blev krævet og betragtet som sandheder, var de moralske dogmer som magteliten havde bestemt. Alt var skåret til efter moralbegreber som de der kaldte sig lærde, kloge og magtfulde havde fundet på. En stor del af det havde været meningsløse påstande som lignede hendes mors pralerier om ham hun var gift med. I virkeligheden havde han været en ganske almindelig Abelone - en han - som gjorde det samme som andre hanner og troede på det samme som de gjorde.

Oda havde altid syntes han overdrev sin egen betydning og gjorde sig klog på meget han ikke vidste noget om.



Ravnene havde også sagt at ideen med at dokumentere blev en vane, allerede imens Abelonerne opholdt sig i huler, og senere blev fulgt op af egypternes hieroglyffer. De kedede sig når de måtte opholde sig så meget i hulerne, de som plejede at bevæge sig rundt i træerne og se på det der skete omkring dem. I hulerne havde de kun hinanden og hulernes triste vægge at se på, og der var ingen mulighed for flugt, det var en fordel for de der fik forskellige ideer som de kunne brillere og fremhæve sig selv med. De blev dominerende, det udartede sig og de blev mere og mere fanatiske - havde masser af tid til at påvirke flokken - og denne form for idoldyrkelse blev en vane de tog med sig da de - trods besvær - flygtede til Kreta. De hanner der førte an solede sig i succesen, som fik dem til at føle sig mere værd end de andre. Ser hun på sporene af hvad Abelonernes forskellige samfund udartede sig til tyder meget på, at det var hanner som på den måde blev de toneangivende. Det var dem der blev konger, hærfører, digtere, filosoffer, profeter - i det hele taget satte nogle af hannerne sig på det som gav dem magt og fortrin på andres bekostning. Hunnerne var mere optagede af ungerne og noget besværet imens de ventede dem. Det benyttede hannerne sig af.

Det med at printe et eller andet ned for at bevare det for eftertiden, blev styrket af skrive - og bogtrykkerkunsten, telefoner, radioer, TV apparater og computere, men det er vigtigt at huske enhver meddelelse er præget af den som har lavet den. Der har altid været en afsender og en modtager, men det er ikke altid de to parter forstår hinanden. Der kan nemt være tale om bevidste falske meddelelser, når en eller anden har til hensigt at dirigere i en bestemt retning.
Hvad mange af
Abelonernes dokumenter i høj grad er præget af.

De kalder det for videnskab og mængden af deres dokumenterede viden
er kolossal og uoverskuelig.






Back to content | Back to main menu