http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Sundhedsfascismens fantomkamp mod kræft

Arkiv 2013


Dag efter dag har sundhedsfascister let adgang til medierne. Denne adgang er betinget af en illusion om at sundhedsfascisme er godt for borgerne. Enhver form for sundhedsfascisme accepteres fuldstændigt ukritisk af såvel medierne som en stor del af befolkningen. Det spiller ingen rolle om det er korrekt eller ej, bare det kan iscenesættes som 'godt for sundheden'.

Brystkræft

Den mest iøjnefaldende og opmærksomhedsskabende kræftkampagne er uden tvivl den der skal indsamle penge til 'kampen mod brystkræft'. Folk klæder sig i lyserødt, køber varer med lyserøde bh-lignende logoer og skamroser sundhedsfascister for den tilsyneladende vidunderlige 'kamp mod brystkræft'. Pengene strømmer ind, og kampagnen giver stor opmærksomhed. Den del af befolkningen der støtter og engagerer sig i kampagnen, tror at brystkræft er en ekstremt dødelig form for kræft.

Men brystkræft er en kræftform, hvor behandlingen er så effektiv, at chancen for overlevelse i dag er på 85 %. Kampen mod brystkræft er næsten forbi og vundet. Men sundhedsfascisterne fortsætter med deres lyserøde opmærksomhedskampagne.



Prostatakræft

Der er fremkommet en ny sundhedsfascistisk kampagne for opmærksomhed på kræft. Det er en kampagne i november måned, der skal fokusere befolkningens interesse for prostatakræft. Det sker med en stor overskægskampagne. Igennem medierne bliver der slået på tromme for at gå med falske overskæg, eller lade et overskæg gro. Alt imens skamroses sundhedsfascister for den tilsyneladende vidunderlige 'kamp mod prostatakræft'. Den del af befolkningen der støtter og engagerer sig i kampagnen, tror at prostatakræft er en ekstremt dødelig form for kræft.

Men prostatakræft er en kræftform, hvor chancen for overlevelse er på 99 %. Hvis man dør af prostatakræft, så vil det først ske efter mange år. Eller sagt på en anden måde, er prostatakræft en kræftform man dør med, snarere end en man dør af. Men sundhedsfascisterne fortsætter med deres overskæggede opmærksomhedskampagne.

Tarmkræft

En af de udbredte kræftformer der trænger til mere opmærksomhed og flere midler til forbedret behandling er tarmkræft. Tarmkræft er en form for kræft der optræder langt inde i kroppen. Af denne grund er det svært at opdage kræften tidsnok til at man kan behandle den inden det er for sent. Der er ingen kulørte kampagner for at fokusere befolkningens interesse for denne kræftform. Måske tror befolkningen ikke at denne form for kræft er særlig farlig, eller også kender befolkningen slet ikke tarmkræft.

Men tarmkræft er er en kræftform hvor behandlingen endnu ikke er så effektiv. Chancen for at overleve tarmkræft behandlingen er på 55 %. Der er et stykke vej til kampen mod tarmkræft er vundet. Sundhedsfascisterne er ligeglade.

Lungekræft

Der findes èn udbredt kræftform der er meget dødelig. Det er lungekræft. En af grundene til at denne kræftform er dødelig er, at det er en kræftform der optræder langt inde i kroppen. Det er svært at opdage kræften tidsnok til at man kan behandle den inden det er for sent.

Men der er også en anden grund til at lungekræft er en meget dødelig kræftform. Det er fordi lungekræft er en stigmatiseret kræftform. I over 60 år har sundhedsfascister udråbt lungekræft til at være en selvforskyldt kræftform. Sundhedsfascisternes negative kampagne skræmmer folk fra at bidrage til udvikling af bedre behandling. Hospitalsvæsenet er gennemsyret af en nedladende og negativ holdning overfor lungekræftpatienter, især hvis de er rygere. Sundhedsfascismens negative kampagne bevirker også at lungekræft overses blandt ikke-rygere.

Lungekræft er i særklasse en dødelig form for kræft. Kun 15 % af lungekræftpatienter overlever behandlingen. Det er den pris sundhedsfascismen har påført lungekræftpatienter. Det er prisen for 60 års negativ kampagne. Sundhedsfascisterne er glade.



Hvorfor behøver lungekræft at være dødeligt?


Dødelig selvforherligelse

Sundhedsfascisme går alene ud på at få total kontrol med befolkningen. Enhver af sundhedsfascisternes kampagner går ud på at få opmærksomhed. Opmærksomheden skal bruge til at liste penge ud af befolkningens lommer. Så der kan laves flere sundhedsfascistiske kampagner, og komme flere penge. Sundhedsfascisme er en form for økonomisk pyramidespil. Det giver magre resultater, men masser af penge og opmærksomhed til sundhedsfascisterne.

Kampen mod lungekræft er i gang. Den vil blive vundet af mennesker der vil finde en kur. Det er en kamp op af en lodret klippevæg. Det er en kamp hvor sundhedsfascisternes stigmatiseringskampagne skal overvindes. Det er en kamp hvor sundhedsfascisternes opmærksomhedskampagner skal overvindes. Og den kan kun vindes af mennesker der ikke er sundhedsfascister. Den kan kun vindes af mennesker der vil opnå resultater.


http://www.lungcancerfoundation.org/




Back to content | Back to main menu