http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 6 : Abelonernes start!

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13






Abelonernes start!

I videnskabelige kredse er der regler som skal følges og bestemte metoder skal overholdes, nemme og enkle svar gives der ikke meget for, og de der forsker mister af og til forbindelsen med den virkelighed der findes udenfor de anerkendte og statsstøttede universiteter; de hænger sig i detaljer, puster dem op til balloner som svæver hen over hovedet på de fleste. Og ender som love og forbud når de der vil have magt ser fordele ved det.

Måske fik det Albert Einstein til at lave relativitetsteorien.

Oda følger ikke de videnskabelige regler og metoder, og hopper rundt i tid og sted, som hun har lært




af regnbuen og ravnene!

Hun vil have dig med helt tilbage til dengang Abelonerne var aber og levede i flokke forskellige steder. I en af disse flokke kom en af aberne på afveje. Den var hverken større, mindre eller havde særlige fortrin frem for andre i flokken, men den kom væk fra de andre og var plaget af lus. Det var der ikke noget nyt eller specielt i, de fleste pelsdyr har lus og aberne brugte megen tid på at afluse hinanden. Det gør de forresten den dag i dag. Men nu var der pludselig ingen i nærheden som tog sig af lige netop dens lus og de bed og kløede forbandet. Den kradsede sig og var godt sur over sådan at sidde helt alene med de dumme blodsugere krybende på sig. Vel fangede den da nogle stykker, som den åd. Det var der heller ikke noget sært ved, disse småkravl var en lille godbid som aberne satte pris på, nærmest som lidt slik eller i hvert fald variation i den daglige planteføde.
Den havde ganske vist de sædvanlige blade og frugter som den også åd, men det blev for meget med de lus som krablede ikke mindst de steder hvor den havde svært ved selv at nå dem og så var der jo skindpelsen de små blodsugende sataner kunne gemme sig i. Den kradsede sig indædt og begyndte også at hive den ene tot efter den anden af pelsen indtil den blev halv-nøgen.




Årsagen til at en enkelt flok blev halv-nøgne kan udmærket være, at denne abe havde fået for mange lus i sin skindpels fordi den var kommet væk fra flokken.
Den blev nemlig ikke ved med at være alene, flokken den kom fra fandt den, de blev begejstrede for dens nye look, og som aber nu engang gør abede de andre efter den, så de også blev halv-nøgne, fordi aber har to dominerende vaner, nemlig at abe efter hinanden, og begejstres af noget nyt.

Vaner som stadig virker hos nutidens Abeloner.

Ellers ville det ikke lykkes for reklame industrien og anden propaganda at dominere dem.




Det er blevet grundholdningen i Abelonernes historie.






Back to content | Back to main menu