http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 24 : Abelonernes abe-sind dominerer dem

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 14 - 32

Abelonernes abe-sind dominerer dem
Selvom deres krop har ændret sig en del siden de mistede pelsen, så de i dag ser nogenlunde ud som de to på et af Odas meget gamle billedtæpper - når de har taget tøjet af.



De har fået mere sul på sidebenene - især hunnerne - det fedtlag fik de inden de kom til Kreta og de begyndte at gå på to ben. Det kom af, at de havde opholdt sig en del i vand før de flygtede derhen. Hvis de havde været mindre rastløse og vidst hvad de ville stille op med deres nøgenhed var de måske endt som vand-dyr, men sådan gik det altså ikke. Efter nogen tid forlod de det våde element og fordelte sig i flere forskellige retninger. Oda har fortalt lidt om hvad der skete i den sydlige del af Europa og i det nordlige Afrika, men det var ikke alle Abelonerne som blev, og de der søgte til andre steder er mange og disse flokke havde deres egne gude-myter. Hun kender mest til dem som flyttede til det der senere kom til at hedde Skandinavien fordi det var på de kanter hun selv kom til verden. Der findes ingen dokumentation på hvorfor eller hvordan de tog den vej, og der er ikke store forskelle på de der blev og de der søgte til andre steder.

De var alle sammen Abeloner!
Ravnene er en del af den nordiske historie.



I den blev ravnene agtet, betragtet som kloge og der blev lyttet til det de fortalte, men det er så længe siden. Sproget og omgivelserne har forandret sig meget, og de Abeloner som flyttede nordpå, har for længst svigtet dem de engang hørte på og tog alvorligt. Mange Abeloner sydfra trængte sig på og blev dominerende, så de nordiske glemte hvorfor - og hvordan det gik til, da de for meget længe siden satte kursen den vej. Noget havde de vel været utilfredse med, ellers var de nok blevet. Nemt var det ikke. I de nordlige egne var klimaet barskt og afvekslende, og ingen ved hvorfor de foretrak de vanskeligheder det gav dem. Men de klarede det, måske fordi de blev tvunget til at tænke sig grundigt om. Det havde gjort dem stærke og fået dem til at følge deres egne regler, indtil de blev fuppet af religiøse plattenslagere og glemte dem. Det påstår ravnene. Det er en meget lang og udokumenteret historie, men ravnene ved hvad de taler om.

Oda har lavet vellignende portrætter af ravnene og andre fugle på sine billedtæpper.

Fugle er i stand til, ved egen kraft at hæve sig højt op over Abelonerne, og få det overblik som de skaldede aber mangler. Fugle ser og hører alt hvad der sker omkring dem.

At
Abelonerne ikke fatter det fuglene og især ravnene gør opmærksom på, er en følge af det storhedsvanvid som de skaldede aber fik, dengang de valgte at hovere med deres - nye look.

Både fugle og dyr kan meddele sig til hinanden, det er ikke tilfældigt at Oda foretrækker at lytte til de to ravne som besøger hende om natten - deres viden er stor, og hun har ikke svært ved at fatte det de fortæller hende. Det kræver bare opmærksomhed og tålmodighed, ligesom ethvert sprog man vil forstå gør.


Og hun har brug for deres hjælp til at fylde hullerne i fablen ud.






Back to content | Back to main menu