http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Det er ganske vist - og meget trist !

Oda har ordet > Odas lyrik blog 1 > Odas lyrik blog 2




At meget gik skævt allerede fra starten,
Da de skaldede aber kom i gang med at udarte menneskearten.

I fortiden gemmer sig mange vildfarelser og dårskaber,
Men vi ventede os heller ikke andet fra den flok skaldede aber,

Som endnu ikke havde fået det vi i dag kalder for et sprog,
Men det lykkedes dog for dem at frembringe ord, imens de sad fast i den afkrog,

Der skjulte og adskilte dem fra de pelsklædte chimpanser,
Og gav de skaldede chancen til at udpønse de kommende dominanser.

Når de sad uvirksomme i hulen og kedede sig, havde de masser af tid
Til at tygge drøv på, hvad de kunne gøre ved den belastende splid.

Og hen ad vejen blev deres hvin og grynt forandret til snakken,
Uhyrligt - at det var hvad der kom ud af al deres indbyrdes hakken -

På hinanden - fordi de var knuget og blev provokeret,
Men meget tyder på det var sådan deres talekunst blev motiveret.

Det blev i tidens løb til utallige ordspil og talemåder
Hvoraf mange blev undfanget af de som styrer og kan minde om gåder.

For fuldstændigt styr på ordene og retorikken fik de ikke.
Fordi de måtte fordele sig omkring, hvor det blev til kunstige skikke.

Da den første hule blev alt for trang og fyldt til randen,
Var nogle af dem tvunget til at flytte og finde sig en anden.

Det afstedkom utallige kolonier fordelt ud over det meste af planeten,
Hvor hver eneste gruppe mente, at netop her var de kommet i salveten.

På den måde opstod de mange alternative nationaliteter,
Med hver deres eget forhold til såvel fordele som kalamiteter.

Og på trods af at de samtidig bragte fejltagelserne med fra den første hule,
Bildte de sig ind at det kun var bagateller de nemt kunne skjule.

Ingen af dem så tabet af pelsen som en ulykke, men kaldte det for et mirakel,
Selvom det blev årsagen til at meget elendighed og stort spektakel.

At kunne skaffe livsnødvendigheder var blevet gjort til dyder
Og udartede sig til de arbejdsbyrder som mange utvivlsomt fortryder.

Især fordi nogle hanner udnyttede situationen og var alt for dovne
Så de spillede med musklerne, stillede krav om belønninger og opførte sig hovne.

Det stred imod deres chimpanse natur, kun at holde sig til en hun ud af mange,
Alligevel hændte det af og til at en - eller endda flere - lod sig fange,

Af de snedige kneb nogle hunner fandt på at bruge som lokkemad
Der var endda nogle imellem som fik gjort en han så glad,

At han troede han havde vundet en stor gevinst, og så parforholdet som en sejr
Imens han betragtede sig selv som den lykkelige -
ejer

Af en særlig eftertragtet hun der blandt en masse andet
Fik bildt ham ind, at når de to holdt sammen kunne de gå på vandet.

De var et sammenfald af både fordele, og defekter
Plus en lang række uforudsigelige og tilfældige effekter.

De var som alt på kloden tvunget til at følge de vilkår som findes,
Det er utopisk at bilde sig ind det uden besvær kan overvindes.

Modsætningerne imellem hanner og hunner blev nemlig ved med virke
Sådan at mange forsøg på harmoniske forhold kom til at knirke.

Og derefter sad en hel del hunner kuede og skuffede tilbage,
I et dilemma som strakte sig over århundreder af forspildte dage.





Back to content | Back to main menu