http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


274 års rygeforbud

Arkiv 2014


Under stor fanfare indførte DSB rygeforbud på perroner den 1 juli 2014. Forbuddet vil ikke blive håndhævet af DSB. I stedet skal de ventende passagerer fungere som politibetjente og håndhæve forbuddet. DSB påstår at rygeforbuddet vil spare 50.000 kroner per dag i rengøring. Et mere nøgternt bud er, at DSB forsøger at score billige PR point på politisk korrekthed.



DSB står imidlertid overfor en mere alvorlig udfordring end imaginære omkostninger ved rygning på perroner. Det skandaleombruste IC4 tog står for at blive skrottet. Det vil sætte et punktum for mere end 10 års skandale. Hertil skal lægges 5 milliarder kroner som de udskældte IC4 togsæt har kostet. Skrotningen af IC4 togsættene truer DSB med konkurs.

Omkostninger?

Så er det tid til at lave et sjovt regnestykke. Hvor mange års rygeforbud på perroner skal der til for at dække hullet i kassen efter IC4 skandalen? Det forudsætter naturligvis at propaganda omkostningerne ved rygning på perroner har hold i virkeligheden......

Regnestykket er meget simpelt.

Antal år = IC4 pris / 365 dage per år / daglig pris ved rygning på perroner.

Regnestykket er 5 mia kroner / 365 / 50.000 kroner.

Det bliver lige 274 års rygeforbud!

Prisen for IC4

Nu er det forholdsvis enkelt at finde ud af hvad IC4 togene koster. Det er et spørgsmål om at gennemgå kvitteringerne for alle omkostninger. Det bliver lige omkring 5 mia kroner.

Prisen for skodderne

Det er lidt anderledes med prisen for cigaretskodder. Der er ikke kvitteringer for de enkelte cigaretskodders opsamling. Og mon ikke der alligevel skal gøres rent på perronerne, selv om ingen skulle finde på at ryge?

DSB 'skønner' at der bliver lagt 25.000 skodder om dagen ved perronerne. På grundlag heraf 'anslår' DSB at rygning på perronerne 'koster' 50.000 kroner. En hurtig hovedregning giver en pris på 2 kroner per skod.

Det tal lyder bekendt. 2 kroner per skod er en af antirygningens propagandatal. Det skal bruges til at udpensle rygere som nogle 'svin'. De 2 kroner per skod dukker op i alle mulige sammenhænge. Beløbet er naturligvis propaganda.

Rygeforbud er spild

I stedet for at spilde værdifulde ressourcer på rygeforbud på perroner, ville det klæde DSB at få hold på jernbanedriften. 274 års rygeforbud kommer ikke til at 'spare' DSB for omkostningerne ved IC4 fadæsen. Der er ingen penge i politisk korrekthed. DSB kommer ikke til at hente så meget som fem flade ører på udendørs rygeforbud.

Hvis der virkelig var penge i udendørs rygeforbud på perroner, havde DSB indført dem for 100 år siden. Der er flere penge i at købe nogle tog der kan køre.

IC4 koster 5 milliarder:

http://denkorteavis.dk/2013/dsb-gav-ordren-pa-ic4-tog-til-et-firma-med-mange-skandaler/

50.000 kroner om dagen:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/06/19/131725.htm

2 kroner per skod:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4089586.ece


IC4 truer DSB med konkurs

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article5054099.ece




Back to content | Back to main menu