http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 48 : Oda har lang tids erfaring

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 33 - 52

Oda har lang tids erfaring
og hendes direkte forhold til såvel Aserne
som de to ravne

gav hende en mismodig styrke!
Hun har for længst gjort rede for sit forhold til den rodebutik som Abelonernes politik og religioner har afstedkommet.




Allerede som barn havde hun mistet troen på disse autoriteter, og hendes forhold til Aserne og ravnene var hverken mystisk eller helligt, men en bekræftelse på at hun var i stand til at se noget som mange ikke gav sig den fornødne tid til at opdage. Og jo ældre hun blev des mere klart stod det for hende at hun havde en særstilling i forhold til de Abeloner hun kendte. Der er magi i både hendes billedtæpper og tekster. Noget livsbekræftende. Og hun ved det kommer fra Aserne. Hun tvivler heller ikke på hun er Odins datter og at han ikke har hverken mere eller mindre betydning end de andre Aser. De er og bliver ved med at være udødelige - de er selve livets kerne - opstået fra havet, var oprindeligt blade fra livets træ - Ydraggsil - som blev formet af bølgernes bevægelser før de kom på land, og de rummer ALT - lys og mørke - kulde og varme - tørke og væde - stilstand og bevægelse, og deres syn er præget af alle regnbuens nuancer. De viser sig som de rimblink Baldur Hyppeson så en tidlig morgen da han satte Rimfaze på græs efter nattens ridt, og efterhånden - i hedenolden - vækkede han skjaldene til en dåd som fik poesien til at blomstre. Men det kneb for de Abeloner som var flygtet fra Syderuropa til norden, at fatte poesiens væsen, deres utålmodige abesind strittede imod.

Derfor så de skjaldesangen som romantisk underholdning, tog imod den som pusterum i dagliglivets besværligheder. Men noget satte alligevel spor som forvirrede dem.



Dengang hun mødte både Aserne og ravnene på Gurre havde hun betragtet og lyttet til dem uden mistro og fordomme. Med samme opmærksomhed som hun viste alt levende - planter, dyr og fugle - gav sig god tid og brugte sin nedarvede poetiske sans når hun i sine billedtæpper og tekster viste hvad hun havde opfattet.
Hun havde fået den ekstra sans - et følsomt gehør - som
Abelonerne manglede, fordi Odin havde truffet hendes mor, og befrugtet hende. Derfor var Oda i stand til at høre og se det Abelonerne overså, og det var både en styrke og en svaghed, når hun var tvunget til at leve i et samfund som Abelonernes. Det kunne hun ikke ændre på, og lade være med at lave billedtæpper, skrive poetiske og kritiske tekster kunne hun heller ikke. Billedtæpperne havde hun fået et levebrød ud af og en del af hendes tekster var da blevet offetliggjort. Nu gjaldt det om at bliver færdig med fabelen, det var kun få sider hun manglede og desuden blev den supleret af de kvad Baldur satte ind på Landsbytossen, der hvor humoren og poesien blomstrer i fuldt flor og giver megen stof til en påkrævet eftertanke. I nutiden er der stor mangel på begge dele og Oda havde efterhånden opdaget hvornår og hvordan det var gået til. Hun så efterkrigstiden som det omdrejningspunkt, der havde skabt en misvisende og karikeret opfattelse af begge dele.
Humor var blevet til stakåndet sartire og poesien fordampede i sundhedsindustriens statistiske forsknings og propadandametoder. Tidligere var det konger, kejsere, paver og hvad de magthavende nu kaldtes som dikterede
Abelonernes levevilkår. I nutiden er det organisationer som FN - NATO - WHO - EU - med alle deres underafdelinger. Broderskaber som blev dannet under og lige efter anden verdenskrig.


Det er ikke tilfældigt at Thor kalder Abelonernes forhold til sundhed for hysteri og religion, han har været på kloden længe nok til at genkende systemerne som de brugte.
Det samme gjaldt ravnenes modvilje overfor det de kaldte
Abelonernes talhysteri og fastfrosne ideer i forhold til andre arter som de havde gjort til bæster og hævdede at de selv var dem overlegne.
I dette overmod glemte de, at ravne og andre fugle har et overblik som
Abelonerne mangler. Deres synsevner er skarpere, især rovfuglenes - ugler kunne endda se i mørke - måske suppleret af en skarp hørelse. Desuden kan de navigere i luften uden de tekniske hjælpemidler det er nødvendigt for Abelonerne at bruge.

Og Aserne har næsten de samme evner!






Back to content | Back to main menu