http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Vi blæser på rygeforbud

Arkiv 2016


Fra tid til anden er der nogen der i dag morer sig med at indføre et rygeforbud. Nutidens enorme sundhedspropaganda ansporer til den slags. Men heldigvis blæser mange rygere på disse rygeforbud. Det manglede da også bare.

DSB har fundet den helt store tudekiks frem. DSB jamrer for åben mikrofon over at deres udendørs rygeforbud på perroner ikke bliver overholdt. Den logiske konsekvens burde være lige til at regne ud. Men det kniber lidt med logikken hos DSB.



Ryg - hvis du ikke vil have tobaksrøg i hovedet!

Nu vil DSB have deres umulige rygeforbud overholdt. Det skal ske ved at der skal større skilte på på stationerne. Som om rygere ikke udmærket ved at det er forbudt at ryge på perronnerne. Og som om rygerne vil rette sig efter nogle større skilte.

DSB kan sætte skilte op der er så store som Eiffeltårnet uden at det vil ændre no
get.

Forbuddets vanvid

Rygeforbud er tegn på noget stort. Det er et tegn på at vi lever i en forbudstid. Aldrig før i historien har der været så mange forbud som der er nu. Det er en meget stor forbudstid vi lever i.

Der findes ikke en levende sjæl der kender alle de love der gælder i Danmark (og alle andre lande, for den sags skyld). Der er for tiden omkring 70.000 love og bestemmelser. Hertil skal lægges diverse private forbud og forordninger.

Der er overhovedet ingen tvivl om at der er alt for mange love, alt for mange forbud og alt for mange reguleringer. Det burde snildt være muligt at undvære mindst 90 % af dem. Og rygeforbud hører til i den bunke af forbud der sagtens kan undværes.

Historiens lektie

Rygere vil naturligvis blæse på rygeforbud der ikke har en chance for at blive håndhævet. Og historiens hårde lektie er, at
forbud ophæves ikke ved at overholde dem!

Rygeforbud skal brydes for at blive fjernet. Det gælder ikke kun rygeforbud, også alle de andre forbud.



Ekstra Bladet – 'Nationen' –
DSB: Skru op for rygeforbud








Back to content | Back to main menu