Main menu:
Oda har ordet > Odas lyrik blog 1
At der er så meget i nutidens menneske samfund
Som Måles og vejes uden rimelig grund.
Men de vidste vel ikke at de gik i en fælde
Da de i tidernes morgen begyndte at tælle.
Vi ser deres mål og vægt som sært og kryptisk
Ligesom dengang storkene snakkede egyptisk
Om fornemme slægter og ikke mindst pyramider
Disse kæmpe kolosser med spidser og trekantede sider.
Nu sidder mennesker fast i det af tælleværkets mekanikker
Som er blevet til et utal af meningsløse statistikker.
En metode, som følger et fastlagt skema
Der bygges op som belæg på et indsnævret tema,
Som for det meste går ud på at tilrettevise hinanden
Gøre nogle til helte og slå andre på panden.
Hvorefter de kalder statistik for et videnskabeligt system
Og ser bort fra at det ofte afstedkommer et uløseligt problem
Når metodens struktur er fyldt med huller
For slet ikke at taler om dens overflod - af nuller
Nullerne er nemlig det der springes over
Af strategiske grunde, eller hvis den der tæller sidder og sover.
Det kan jo også ske at noget bare bliver glemt
Hvad der faktisk kan være ligeså slemt.
Det gælder for statistikker - men også i livet
At nullernes magt ganske langsomt er sivet
Ind som en altafgørende faktor
Skønt de ikke burde betyde spor.
Et nul er tegnet for ingenting,
Og når vi ser på nullerne rundt omkring
det os en rigtig grim smag i munden
De fylder for meget og det er i grunden
Meningsløst at de overhovedet bliver bemærket
Som en vigtig del af tælleværket.
Da enevælden blev kasseret omkring årstallet som fik nummer 1850
Fordi befolkningen her i landet var blevet utilfreds,
Med at en enkelt person havde ubetinget magt
Indgik forskellige broderskaber en betydningsfuld pagt.
Som sagde at nu fik enhver borger lov til selv at vælge
Og gav dem en rækker forskellige partier der nu kunne svælge.
I gyldne løfter om fremgang og lykke
Som skjulte at de i virkeligheden blæste borgerne et stykke
Derfor gik det ikke helt godt med de nye planer
Fordi partierne blev styret af sammenspiste klaner,
Af de som tidligere havde haft deres plads i den enevældiges ministerråd.
Så i virkeligheden var det ikke nogen fordomsfri dåd.
Den nye stil blev kaldt for demokrati og folkestyre
Det var mere retfærdigt blev de som fik magt ved med at bedyre.
Ser stadigvæk mennesker som halvskaldede aber
Som af og til keder os - så vi sidder og gaber.
Vi synes at de lægger vægt på en masse
Meningsløse ting som ikke kan passe
Med vor viden om kloden og livet
Og også at de tager deres egne idealer alt for givet
Desuden er der alt for meget de glemmer
Så de dermed havner i selvskabte klemmer.