http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Det sorte marked er landet i Danmark!


En illegal cigaretfabrik er blevet opdaget og lukket af Politiet, tirsdag den 2. marts. Det er 13 personer fra Østeuropa der stod bag cigaretfabrikken. Politiet konfiskerede 11 mio. cigaretter og ’professionelt produktionsudstyr’. Fabrikken lå i Vamdrup, Sydjylland.

Det er en opsigtsvækkende nyhed. Det må være første gang i Danmark der er optrævlet en stor illegal cigaretfabrik.



Den illegale cigaretfabrik er opstået i kølvandet på forhøjelser af de danske cigaretafgifter i 2020. Det er, med andre ord, en konsekvens af politisk tåbelighed, at denne cigaretfabrik blev oprettet. Der er et enormt økonomisk incitament til fremstilling af sortbørs cigaretter, når afgifterne er så høje.

Disse illegale cigaretfabrikker er også opstået i Irland og Storbritannien. Det har været et problem siden afgifterne blev jokket i vejret.

Den letteste måde, at undgå illegale cigaretfabrikker er ved at lade være med at hæve cigaretafgifter så meget, at illegale cigaretfabrikker bliver rentable. Høje afgifter giver det sorte marked et incitament til at gå i aktion. Det giver også et marked for smuglercigaretter. Man kan sige det på den måde, at cigaretmarkedet er ved at blive overtaget af kriminelle.

Krigen imod rygerne er gået ind i en ny fase. Der er kommet illegal cigaretfabrikation til Danmark. Det er en krig den politiske elite ønsker.

Herfra skal der lyde en hilsen til den politiske elite – tillykke med jeres krig imod rygning. Nu har jeres fjende gjort sit indtog i Danmark. I fik hvad I bad om.

Til rygerne er der bare at sige – krigen er kommet ind i næste fase. Og det vil blive værre. Siden hvornår har statsmagten opgivet at føre tåbelige krige imod borgerne? Det er vist længe siden.

Krigen vil fortsætte. Historiens lektie er, at rygerne vil vinde. Det vil blive hårdt. Men rygerne vil sejre til sidst.

LokalAvisen, den 3. marts 2021: Politiet afslører illegal cigaretfabrik


Tobak-jatak.dk d. 7 - 3 2021






Back to content | Back to main menu